Sådan laver du en plakatvæg

Det er slet ikke så svært at lave sin egen plakatvæg, selvom det godt kan se uoverskueligt ud. Her giver vi en let guide til hvordan du kan overskue projektet og kommer i gang.

Start med at finde en god tom væg hos dig selv, og hold samtidig øje med billige rammer. Nogen foretrækker at alle rammer er i samme stil og andre elsker at alle rammer er forskellige. Jeg selv er til de ens rammer.

Begynd at samle på plakater, og fyld dem gerne i rammerne efterhånden. Når du har samlet alt det du skal have op på din væg, så er det i gang med at lægge puslespil.

Du kan på et gulv teste forskellige opsætninger indtil du rammer lige det der ser bedst ud. Når du har fundet den perfekte opstilling, så skal du have fat i en handyman (ham jeg har lånt her, er jeg gift med, så han var heldigvis lige ved hånden). Det kunne også sagtens være dig selv. Det vigtigste er at vedkommende har:

  • Blyant
  • Skruemaskine
  • Skruer i forskellige størrelser
  • Vaterpas
  • Tommestok

Der kan være forskellige huller alt efter hvilke størrelse rammer du har, derfor skal der tit bruges forskellige størrelse skruer.

plakat væg posterwall

Find midten af væggen og mærk den op. Begynd nu at sætte den første ramme op. Begynd oppe i midten og arbejder dig ned og ud ad. Mål afstand til skrue hul på bagsiden af rammen og husk at ligge det til inden du laver dit hul, så rammen ikke skal hænge i selve ramme kanten.

Og vupti så har du en flot plakatvæg.

plakat væg posterwall

Her er bl.a. vist plakater fra nova-natura.dk, pingpongposters.dk, vissevasse.dk, kortkartellet.dk, citatplakat.dk m.f. som alle er plakatkunstnere jeg selv er fan af og beundre. Du kan selv finde flere eksempler på smukke plakatvægge ved at søge på plakatvæg på eks. Google og Instagram. Prøv også at søge på engelsk på eks. Pinterest og find plakatvægge ved at søge på Posterwall.