8 ting jeg gerne ville have vidst inden mit barns skolestart.

Der er alle de ting man godt ved omkring skolestart.

– at barnet selv skal kunne tage tøj af og på, at man skal have købt skoletasken og at man ikke kan forvente den samme voksenkontakt som i børnehaven. Og ja ja det ved vi jo godt alle sammen. MEN selvom jeg som mor troede, at vi havde styr på det hele og alt var klar, så kom der alligevel nogle overraskelser. Her er derfor en lille liste over ting, jeg gerne ville have vist inden mit barns skolestart.

første skoledag

1: Gymnastik fra day 1!
Ungerne har idræt allerede i 0. klasse. Det havde jeg ingen anelse om og havde slet ikke tænkt på det der med, at der jo så også skulle anskaffes den obligatoriske gymnastikpose med snorre luk, gymnastik dragt (fordi ungen nægter, at have fodboldtøjet på til gymnastik, når alle de andre piger har flotte dragter med flæser på) og gymnastiksko. Ud og panik købe!

2: Ungerne skal stadig have Kristendomskundskab??!!!
Og nej det er ikke blevet moderniseret siden du selv gik i skole. Børnene skal stadig lære om Jesus, der gik på vandet, og fyldes med historier fra bibelen. Fritagelse fra denne undervisning er reelt ikke en mulighed, da eleverne ikke kan få alternativ pasning. Så med mindre man selv møder frem og passer sit barn i de timer så kan man ikke slippe. Denne undervisning starter heldigvis først i 1. klasse. Panik køber børnebøger om evolutionsteorien…

3: Forældreintra er stadig ikke blevet smart og brugervenligt.
Det er mindst ligeså bøvlet, som det var i børnehaven. Nu er der bare dobbelt op på bøvl, da du både har intra for skolen og SFOén.

4: De fleste forældre er helt normale og vil deres børn det godt.
Her gik jeg ellers og troede, at jeg skulle have alle mine fordomme om problembørn og ressourcesvage forældre bekræftet og selv løfte det hele. Men nej, overskudsmødrene, der allerede har planlagt 4 sociale arrangementer er der flertal af. Fint nok, sætter mig tilbage og venter på invitationen og tænker, godt de gider.

5: Ingen forskel på små og store.
Når ens barn er startet i skole, så er der ingen kære mor, heller ikke selvom man har et december barn, der er hele skolens yngste elev, som ovenikøbet er et hoved mindre end andre. Hun må bare følge med flokken. Falsk-smiler overfor min datter og siger, at det jo bare betyder at hun er endnu stærkere end alle de andre, når hun kan følge med. Græder som pisket inden i…

6: Man må ikke have tudser med i penalhuset.
Som i øvrigt næppe koster under 300 kr. trehundredekroner! Som jo skal lægges oveni de 1.200 som Frost skoletasken kostede. Ppuhhh…

7: Store dumme drenge findes stadig.
Den flotte hjemmesyede frugtpose, har været brugt som fodbold i en halv times tid, ude på gangen, med indhold. Moren er klar til at aflive den, må slæbes hjem i behørigt afstand fra kroppen og først manuelt renses og derefter i vaskemaskinen. Alle andres børn er nogle møgunger. Punktum.

8: Skoletandlægen, ja du skal med.
Jeg kan her hvor mit barn går i 1. klasse tilføje endnu et punkt. Du skal deltage når dit barn skal til skoletandlægen. Jeg synes at huske fra min egen skoletid at man bare blev sendt over til tandlægen af sin lærer. Vi har som forældre selvfølgelig ikke fået information om hvor vidt vi skal med eller ej, bare en tid til tandlægen til vores barn. Alle beskeder er i øvrigt kommet på mail eller sms hvor der tydeligt står at “denne besked kan ikke besvares”. Altså spørgsmål kan ikke stilles… suk…

Hvis I har nogle andre ting der overraskede jer ved jeres barns skolestart, høre jeg gerne om det.

Se i øvrigt vores flotte plakater til børneværelset lige her.