Dengang jeg fly(g)ttede fra Bornholm

Jeg er født og opvokset på Bornholm, og det lå faktisk ikke i kortene sådan umiddelbart, at jeg nogensinde skulle forlade øen. Men jeg endte, som rigtig mange unge, som eksilbornholmer for snart 13 år siden. Kærligheden til øen slap jeg dog aldrig, og drømmen om en dag at vende tilbage lever endnu.

Dengang man kunne blive erklæret “uegnet”
Da jeg var færdig med folkeskolen og ret træt af det der skole, og i øvrigt erklæret ”uegnet til gymnasiet”, (det blev man den gang) så skulle jeg jo finde på noget andet. Jeg tog et år i 10. klasse på en kreativ linie. Efterfølgende stod jeg igen og vidste ikke hvad jeg skulle. Jeg havde hørt, at der på handelsskolen ikke var ret mange lektier, derfor og KUN derfor, søgte jeg ind på HG. Jeg kom ind og lallede mig igennem to år, der mest gik op i fester og alkohol. Undervisningen sagde mig ikke noget, jo fagene skilteskrivning (findes det fag mon endnu?) og visuel kommunikation, de fangede.

Uddannelse på en ø med begrænsninger
Jeg brugte min fritid, (ud over det der med endeløst ungdomsdruk) på at tegne, male, lave smykker, andre kreative sysler, fritidsjobbet i Kvickly bageren og opbygning af små websider på nettet. Jeg har altid tegnet meget og er derfor også blevet bedre end gennemsnittet på det punkt. En af mine kollegaer i bageren var studerende på Bornholms Textil Seminarium på grafisk linje. Her kunne man bliver udannet til Grafisk Formgiver. Hun så mine tegninger og mente at jeg skulle søge optagelse. Hvilket jeg straks gjorde efter endt handelsskole, selvom studievejlederen da synes jeg skulle ud og have en praktisk plads i en butik. Det gad jeg slet ikke.

Jeg søgte optagelse som grafisk formgiver studerende. Jeg fejlede min optagelsessamtale totalt og kom ikke ind. Jeg krampegræd i 2 dage, hvor efter jeg skrev en mail til uddannelsesstedet, om at det ikke kunne passe og at jeg stod til rådighed, hvis der alligevel skulle blive en plads ledig. Jeg havde ingen plan-b, som I slet ikke. Efter endt sommerferie kunne jeg søge ind på produktionshøjskole, eller måske finde et kedeligt job, hvis jeg var heldig. Manglende muligheder var der nok af…

Intet relevant job på øen
En uge før min sommerferie sluttede blev jeg optaget på uddannelsen til grafisk formgiver. Der var blevet en plads ledig og min iver havde betalt sig. Her gik jeg i 3 år og tog min uddannelse og sluttede med et speciale i 3D design og fik et 10 tal. Pave stolt og klar til at indtage verden. Nå nej… Bornholm jo. Nu er der ikke den store efterspørgsel på grafikere på Bornholm, og efter endt uddannelse gik jeg ledig. Jeg kunne ikke finde andet arbejde end rengøringsvikar på min gamle folkeskole. Fedt at møde sine tidligere lærer i den situation. Jeg stod til at blive smidt ud af min studiebolig, og havde ingen anelse om hvad jeg skulle foretage mig.

Kusinen på Amager
Heldigvis havde jeg en kusine, som havde en lejlighed på Amager, hun manglede en roommate. Jeg pakkede derfor min studiebolig ned, opsagde rengøringsjobbet og køre i en kassevogn til Sjælland. Det var derfor lidt af et tilfælde at jeg kom fra øen.

Jobfest i storbyen
Ca. 5 minutter efter jeg var flyttet, fandt jeg et arbejde. Skod job, men det var der. Det tog mig et par år at finde noget, der var relevant for min uddannelse, men jeg var også ung og usikker i storbyen. Jeg følte nærmest at der stod Bornholm på ryggen af mig. Jeg var vildt dårlig til det der med lyssignaler specielt til cyklister osv. Jeg kom ikke så meget ud og holdt mig meget for mig selv, fordi det sgu føltes lidt for stort. Det lykkedes mig dog at finde kærligheden, og jeg mødte min kommende mand et halvt år efter jeg var flyttet ind i lejligheden på Amager.

Årerne gik og nu har jeg så efterhånden fået etableret mig i Rødovre, eller som Bornholmere ville sige, ”i Tjøwenhavn”, eller ”ovre”. Her er hus, bil, to katte, japansk have, mand, barn, vasketøj og ukrudt der skal luges på fortovet.

Det Bornholmske Danmarkskort

Måske tilbage til øen en dag
Drømmen om at vende tilbage til øen lever. Men nu da vi både har købt hus i Rødovre, har fået et barn der går i skole i Rødovre osv. så er det ikke så nemt. Der ville være mange ting, der skulle falde på plads, før vi kunne flytte. Ikke mindst skulle vi begge finde nye jobs på øen, og alene den udfordring gør det svært. Der er stadig ikke mange, der har behov for en grafiker. Min mand er håndværker, så han kunne nok godt finde noget.

Planen er derfor, at vi flytter til øen når vi engang går på pension. Der er dog mange år til, så man ved aldrig hvad der kan ske.

Plakat over fordomme