Jeg kom for sent og jeg var SÅ sur på mig selv…

Jeg hader folk der kommer for sent, jeg synes det er dybt respektløst overfor dem man skal mødes med og ikke mindst spild af deres tid. Jeg kommer altid minimum 5 minutter før planlagt tid. Skulle det ske at jeg mod forventning bliver forsinket så giver jeg besked.

MEN, det umulige skete og jeg missede et tog forleden dag, på grund af et barn, der lige havde brug for sin mor 5 minutter mere end beregnet om morgenen. Det måtte jo prioriteres. Men altså jeg missede mit tog og var derfor ti minutter forsinket til noget så vigtigt, som en tid hos tandlægen. Nok hendes første tid, så min forsinkelse ville nok medføre at alle patienter den dag blev forsinkede. Jeg var dog optimistisk og tænkte at jeg blot kunne løbe igennem Østerbro, og så kunne jeg nok lige nå det. Men ak. Jeg måtte sande at da toget rullede ind på perronen, var min tandlægetid startet og uanset om jeg løb, ville jeg komme 10 min. for sent.

Undskyld, undskyld, undskyld
Imens jeg bandede inde i mig selv, ringer min telefon. Det var tandlægens sekretær der spurgte om jeg mon kom til min tid. Pinligt! Jeg siger at jeg er på vej og løber nu. Jeg løber, ankommer svedig og hæsblæsende og siger mange gange undskyld for forsinkelsen. Jeg kommer straks ind til min ellers søde tandlæge. Undskylder igen og falder ned i stolen. Min tandlæge der normalt er snakkesalig og sød, var ret stram i det, og jeg synes også hun tog ekstra godt fast i mine gummer denne gang. Jeg havde et spørgsmål men tænke at det nok måtte vente til næste gang. Hurtig ud og igen undskylde til sekretæren når regningen skulle betales. Hun kunne forsikre mig om at forsinkelsen var blevet indhentet.

Helt ok
Ånder lettet op, stresser videre på arbejde. Og tænker at jeg virkelig godt kan forstå, at min tandlæge var lidt knotten og mildest talt synes, at det var skide irriterende. Er selv flov over det. Virkelig kikset at jeg ikke engang kan overholde en tid hos tandlægen. Håber det går bedre næste gang.

Og ja det var på en mandag…