Lav din egen Kähler vase, eller noget der ligner.

Ahh det passer ikke helt at du kan lave din egen Kähler vase. Det ville også være synd for Kähler, der har så meget historie og smukt håndværk at byde på. Kan afsløre at mit eget hjem rummer flere af deres smukke designs.

Men de berømte striber som har gjort Kähler vaserne kendt igen i dette år tusinde er lette selv at lave. Vi har derfor lavet denne lille guide til hvordan du selv kan lave noget ala en Kähler vase.
kobber kobber4

Hvis du ikke lige var en af de heldige der fik fat i den fine hvide vase med striberne så fortvivl ikke. Striberne var guldfarvede og det er slet ikke moderne. Næ du skal ud i kobber farverne og dem kan du faktisk selv let male.

Gå en tur i en hobbyforretning og find noget kobbermaling, billig akryl maling er som regel helt fint. Du kan også gå hele vejen og købe noget spray maling men det skal bruges udenfor og kan være lidt mere svært at arbejde med.

Find en god malertape eller lignede og nogle pensler.

Her har jeg fundet et par fine gamle ting frem som jeg vil gøre lidt smart med noget kobberfarvet maling. Først er det en gammel sifonflaske, en træskål og en gammel mælkeflaske.

kobber3

Sifonflasken får malet den lidt kedelig gråmelerede top og så ligner den pludselig en million og passer ind med resten af de fine kobber ting.

kobber2

Skålen males uden på og inden i, man kan nemt lege med kun at male den indvendigt eller kun udvendigt. Det er der også flere designere der har tjent en masse penge på.

Mælkeflasken sætter jeg tape på og maler nogle fine striber på. Så er den i mine øjne mindst ligeså smuk og moderne som den famøse sjældne Kähler vase. God fornøjelse med det kreative, det er bare at komme i gang.

kobber1