SHOPPING EFTER NYT JULEPYNT?

Her er 3 af de bedste steder vi kan anbefale at gå på jagt efter det der helt lækre og skønne julepynt.

Nr. 1 – Illums Bolighus
Illums Bolighus er klart mit favoritsted at handle julepynt. De indretter en hel afdeling til formålet og så kan man ellers gå på jagt i julepynt for en hver smag. De har altid lidt af det nye og moderne, lidt af det fra sidste år til en god pris, lidt af det der mormor stil og alt muligt andet lækkert. Man kan nemt købe sig fattig i alle lækkerierne. Husk at sidst i december ryger priserne ned og der kan man gøre gode julepynts kup til næste år.

Nr. 2 – Butik Notre Dame
Butik Norta Dame, der ligger tæt ved strøget i KBH. har også den fordel at de simpelthen indretter hele den ene ende af butikken efter sæsonen, og derfor bugner deres lille lokale også af skønt julepynt. De har det moderne, det der er lidt kitched og også en del i naturlige materialer, hvilket vi jo godt kan lide her på nova-natura.dk

Nr. 3 – Søstrene Grene
Nu tænker du sikkert at Søstrene Grene er der da ikke noget nyt i. Og nej det er der sådan set ikke, ikke andet end at de hvert år fylder butikken med julepynt. Og denne gang er det prisen I skal gå efter. Det er nemlig billigt, rigtig billigt og man kan få meget for pengene. Og de fornyer sig også og går med på mange ting der ligner de dyre mærker rigtig meget. Er pengene vigtige så shop her, du kan komme langt og få mange lækre ting med hjem.

Det var de 3 steder vi har valgt at anbefale herfra, der findes selvfølgelig også mange andre steder hvor de gør meget ud af det, det er bare med at gå på jagt i de lokale butikker og finde skatte.

Julekugler