Jeg har tilmeldt mig et underholdningsprogram på tv.

Det har jeg selvfølgelig gjort mig nogle tanker om både inden jeg gjorde det og også nu her efterfølgende. Optagelserne er i næste uge og jeg er spændt på hvad det indebærer.

Pt. Ved jeg ikke så meget andet end hvad det grundlæggende går ud på.

Jeg har endnu ikke skrevet under på noget. Så jeg er også klar på at jeg stadig kan springe fra. Jeg har papirende liggende og det er nok rimelig standart…

Hvorfor har jeg tilmeldt mig. Tja jeg har på ingen måde ambitioner om at blive berømt eller kendt. Men udelukkende om at få en fed oplevelse. Prøve noget anderledes og måske få skubbet lidt til mine grænser.

Og ja der er jo risici.

Jeg kan risikere at blive gjort total til grin, udstillet som dum, udstillet som en person jeg ikke bryder mig om, ende som et meme på internettet osv.

Men helt ærlig… jeg nægter at være en person der siger ”i mit næste liv skal jeg…” NEJ i det her liv vil jeg fandme udnytte de muligheder der er, prøve det af jeg orker og har mulighed for og så må det bærer eller briste.

Desværre giver dette ingen mulighed for promovering af min webshop her. Men man kan jo håbe at folk googler mig bagefter og finder en plakat de vil købe.

Læs mere om min deltagelse i programmet her.