Find genbrugsguldet på villavejene

Godt og bæredygtigt Genbrug.
Jeg fandt denne fede gamle kande i storskrald, uden et skår eller noget. Den vækkede straks mormor nostalgi og den skal helt sikkert fyldes mad varm kakao de næste mange fødselsdag i mit hjem! Læs mere her om hvordan du kan gøre gode genbrugsfund i din lokale storskrald.

kande

Ja I har hørt det et hav af gange, det der med storskrald.

MEN I skal altså høre om det igen! Det ER nemlig en helt fantastisk måde at finde fede genbrugs ting på. Og så er det gratis! Og det er vildt bæredygtigt, for når du tager en ting fra storskraldsbunken så ryger den ikke på forbrændingen.

Jeg kan jo personligt slet ikke forstå hvordan folk kan få sig selv til at smide gode brugbare ting ud, bare fordi de ikke selv skal bruge dem mere. herhjemme ryger det i loppekassen og den bliver givet til et lokalt loppemarked eller solgt på et af mine egne markeder. Det bliver aldrig bare smidt ud.

Der er som regel rift om de gode skatte der smides ud, så man skal være hurtig ude. Her i Rødovre hvor jeg bor er der storskrald hver 14. dag. Og det er fordelt 5 områder, så teknisk set er der storskrald hver anden dag i Rødovre kommune. Ja det ER luksus, det ved vi godt os der bor her.

Hvis du vil vide hvornår der er storskrald i din kommune så kan du nemt lave en Google søgning på dun kommunes navn samt ordet storskrald, så burde du kunne information om det. Hvis ikke så kontakt kommunen.

Og NU kommer så det hemmelig guldkorn. Du skal sørge for at tage på storskralds jagt dagen før der er afhentning, og så skal gøre det ca. mellem kl. 16 og kl. 19. Så har folk haft tid til at sætte ud, og knap så mange har haft tid til at komme fordi og finde de gode sager før dig.

Tag ALTID de blinde veje, og de små sideveje. Det er ikke alle der tager dem, derfor er der stor chance for gevinst der.

Pas på, der kan nemt gå sport i den og det bliver vanedannende.