Påskedekoration rede/krans med æg, grene og lidt andet pynt

Her er en lille fin og meget hurtig at lave påskedekoration. Dekorationen kræver kun et minimum af arbejde og materialer de fleste let kan finde i og omkring deres hjem.

For at lave præcis denne krans skal du bruge:

En træskål med høj kant
Birkegrene fra Dunbirk (hængebirk)
Pustede æg
Kaffe
Blåregns frø skaller (eller andre frøskaller)
Prismer (eller måske nogle smykker)
Stikkelsbær bundt (andet pynt fra juledekorations kassen)

Start med at forberede æggene. Prik hul i begge ender og pust indholdet ud. Fyld nu æggene med vand ved at holde dem under vand og lade luften løbe ud, brug evt. en tandstik til at holde hinden inde i ægget væk fra hullet. Pust vandet ud. Fyld nyt vand. Bring en gryde med vand nok til at dække æggene i kog sammen med kaffepulver til en normal kande kaffe. Put æggene i kaffevandet og lad dem stå i 10 minutter. Tag dem op og lad dem køle af og pust til sidst vandet ud, og lad dem tørre. Dette kan gøres dagen i forvejen.

Find skål og grenene frem. Lig grenene i skålen langs kanten først og arbejd dig ind af mod midten. Brug korte grene for at gøre det lettere for dig selv. Hængebirk har bløde lange grene der gør dem lette at forme pænt.

æg01

Når grenene er lagt ligges æggene i kurven. Undgå at overdrive, kan de ikke alle være der så lad nogle ligge ved siden af på bordet der hvor du sætter skålen.

æg02

Nu kan du pynte skålen med prismer, blåregns frø skaller og kunstige bær.

æg03 æg04

Andre gode ting kan også bruges, eks kogler, små fjer eller små sten. Super nemt og enkelt. På denne måde kan alle lave en nem påskedekoration. Hoved tricket er den højt kantede skål der holder på det hele. Derefter grene i og så kan man let dekorere den færdige rede som man ønsker det.

æg05